.

LAILA HØGH

DANMARKSMESTER

I KUNSTIGE NEGLE

2005 - 2012

Bindevævsmassage

Det er dejligt at få massage - Vi kender det alle under én eller anden form.

Nogle bliver “nusset” lidt i nakken efter en stresset arbejdsdag. Andre går regelmæssigt til massage og får kroppen arbejdet igennem under lidt mere professionelle forhold.

Der findes mange massageformer. Nogle former er rettet mod at give dig en fysisk afslapning og velvære. Andre retter sig mere mod psykiske blokeringer, og igen findes der former der inddrager healing i massagen.

Bindevævsmassage giver en dyb fysisk afspænding og velvære, men der hvor bindevævsmassage virkelig skiller sig ud, er ved at arbejde med konkrete fysiske problematikker, som f.eks. muskelspændinger, rygproblemer, hold i nakken, skulderproblemer, bækkenløsning osv.

Bindevævet.

Der findes bindevæv overalt i kroppen. Bindevævet udgør mere end 50% af legemsvægten. Dets funktion er at omgive, beskytte og støtte kroppens øvrige væv. Huden består f.eks. af bindevæv. Der er bindevæv rundt om muskler og sener til at støtte og “smøre” muskelbevægelserne. Der er også bindevæv rundt om knogler, nerver, blodkar, indre organer osv.

Bindevævet danner således en hel, sammenhængende struktur, der er meget vigtig for kroppens form og funktion.

Spændinger i bindevævet gør ondt, og det hæmmer musklernes bevægelser, eller får dig til at bruge musklerne forkert.

Herved skabes skævheder og vrid i kroppen som igen kan føre til f.eks. ryg- og lændeproblemer osv.

Ved bindevævsmassage løsnes de spændinger der skaber skævhederne, og kroppen bringes tilbage i en balance hvor den fungerer optimalt.

Bindevævet findes i en løs og en fast form. Jo højere indhold af fibre, des mere fast er bindevævet. I takt med stigende alder, taber støttevævene en del af deres elastisitet og bliver derved mere stive og svage.

Bindevævsmassage påvirker både muskelen og det omgivende bindevæv. Effekten er afslapning af bindevævet og dermed også musklen. Modsat traditionel massage, hvor man laver en dyb manipulation af musklen, arbejdes her med lette tryk så fascien, musklen og bindevævet afslappes.

Behandlingen hjælper endvidere kroppen til at udskille affaldsstoffer og overflødig væske. Immunforsvaret og huden stimuleres og giver en forbedret almentilstand.

I mange tilfælde vil du selv under en bindvævsmassage kunne mærke når spændingen “slipper”.

Denne form for bindevævsmassage er blidt, effektivt, dybtgående og meget behagelig.

En lang række af de skavanker vi oplever i hverdagen er forårsaget af spændinger og blokeringer, og bindevævsmassage vil i de fleste tilfælde kunne rette op eller lindre problemet hurtigt og effektivt.

I de fleste tilfælde vil du opleve en markant bedring allerede efter første gang.

Men spændinger er også en binding af energi og resourcer, så udover den fysiske bedring vil du også opleve en dyb afslapning / afspænding og en lethed i kroppen ved at få bindevævsmassage.

Bindevævsmassage er effektivt til alle områder med muskelspændinger der skaber problemer.

God fornøjelse.