.

LAILA HØGH

DANMARKSMESTER

FRANSKE NEGLE

2005 - 2012

Rettelse af bryn

Hos Care for Style har du mulighed for at få rettet dine bryn med 3 forskellige teknikker.

Pincet - Den klassiske metode.

Med pincet fjernes de synlige uønsket hår, og brynet rettes i en smuk form.

De små dun er ikke mulige at fjerne med pincet, da de er yderst små og tynde.

Hvis din smertetærskel er meget lav, er denne metode ikke anbefalet.

Behandlingstiden er lidt længere end de 2 andre metoder, og følelsen af at hvert enkelt hår trækkes ud af hårfoliklen, kan for nogle være ubehagelig.

Voks - Hurtig, mild og effektiv.

Mange er ofte lidt nervøse første gang de skal have rettet deres bryn med voks.

Tanken om de mange hår der trækkes ud på en gang, må betyde at smerten dermed er ekstra stor.

Vores fantastiske vokssystem fra Lycon, adskiller sig fra de traditionelle vokssystemer på markedet, og giver en anderledes og mild oplevelse af hårfjerning med voks. ( Læs mere om Lycon under menuen hårfjerning med voks ).

Behandlingen:

Huden renses grundigt, og dernæst påføres et tyndt lag olie, som sikre at huden ikke skades når håret fjernes.

Olien mindsker samtidig også den traditionelle rødme og hævelse af huden betydeligt.

Med voksen fjernes alle uønskede hår og dun, og brynet står skarpt og smukt i form.